Der findes to typer fikspunkter i Danmark, GI og MV-punkter. I denne PowerPoint gennemgås GI-punkterne. # GI-punkterne etableres af Kort & Matrikelstyrelsen. Årsagen til, at punkterne kaldes for GI-punkter, er, at de tidligere blev etableret af Geodætisk Institut. I 1989 blev Kort & Matrikelstyrelsen grundlagt ved en sammenlægning af Geodætisk Institut, Matrikeldirektoratet og Søkortarkivet. Man har valgt at bibeholde forkortelsen GI til punkterne på trods af, at navnet referer til en styrelse, som er nedlagt for hen ved 20 år siden. Punkter etableret før 1928 er mærket med GM, hvilket refererer til Den danske Gradmåling, som stod for punkterne etablering før Geodætisk Institut. # I Kort & Matrikelstyrelsens fikspunktsregister - kaldet Valdemar - er der registreret ca. 22.000 GI-punkter. De allerfleste af disse punkter forventes at eksistere i marken. # Dette skyldes, at punkterne ofte er placeret på fredede steder - f.eks. på gravhøje, bavnehøje og andre høje punkter i landskabet. En del GI-punkter er også placeret i markskel. Dette har vist sig at være et velegnet sted at placere punkterne, idet markskel ofte eksisterer igennem flere generationer, hvorfor punkterne der kan ligge uberørte. # GI-punkterne er den type fikspunkter, der er mest præcise. Kort & Matrikelstyrelsen oplyser, at punkterne forventes at have en nabomiddelfejl på 1-2 cm/km. Grunden til at punkterne er så præcise skyldes, at Kort & Matrikelstyrelsen bruger lang tid på at placere punkterne for at opnå en god geometri ved indmåling af dem. Endvidere er man omhyggelig med indmålingen af punkterne bl.a. ved at sikre sig, at disse bliver overbestemte således, at man kan beregne deres middelfejl. Endeligt forbedrer man ofte punkternes koordinater ved at foretage nye målinger af udvalgte punkter, når man har nye instrumenter til rådighed – f.eks. er den del ældre, udvalgte punkter indmålt med GPS, hvorefter alle punkter i området nyberegnes med disse nye og bedre observationer. Dette medfører, at punkternes koordinater forbedres. # GI-punkter findes som rene planfikspunkter, som rene højdefikspunkter og som kombinerede plan- og højdefikspunkter. Afmærkningen af punkterne afgør, hvorvidt punktet er et planfikspunkt, højdefikspunkt eller et kombineret plan- og højdefikspunkt.

Mange GI-punkter er afmærket med et postament, som vist på billedet. Et postament er en granitblok, der er kvadratisk og måler 34*34 cm og er ca. 1 m høj. Under terræn er postamentet støbt ned i 1 kubikmeter beton. Dette er gjort for at sikre, at punktet ikke flytter sig pga. frost og andre bevægelser i jorden. I stedet for en granitblok kan et postament være muret op med mursten. Et postament findes ofte på udsigtspunkter og andre høje punkter i landskabet. GI-punktets koordinater refererer til markeringen på toppen af postamentet. Postamenter har almindeligvis både plankoordinater og kote.

På et postament er der en fredningsplade, der fortæller, at postamentet og grunden om den er fredet i ca. 2 meters afstand.

Dette er et eksempel på en universalkalot. Den har en diameter på 30 cm og har en dybde på 80 cm. Den er malet rød, men hvis punktet har været i jorden i mange år, kan malingen være skallet af. Universalkalotten er både et plan- og et højdefikspunkt. # Den plane koordinat refererer til midten af universalkalotten, hvor der er et hul, der er afmærket med en trekant. I firkanten under trekanten er fikspunktsnummeret indgraveret. # Koten refererer derimod til den lille forhøjning, der er i kanten af universalkalotten. Uden om forhøjningen er der skrevet ”højdemærke”.

De fleste GI-punkter er afmærket med en fikspunktsblok som vist på billedet. En fikspunktsblok er kvadratisk med en størrelse på 10*10 cm. GI-punktets koordinater refererer til midten af metalpladen på fikspunktsblokken. I denne metalplade er fikspunktsnummeret ofte indgraveret. Punktet har kun plankoordinater.

En lang række GI-punkter er placeret på eksisterende bygningsværker. F.eks. er der GI-punkter på mange kirker. Hvis kirken har et spir, er det ofte et GI-punkt. Har kirken et kirketårn med sadeltag, så er GI-punktet oftest kippen på enten vestre eller nordre gavl afhængigt af hvilken vej taget vender. TV-sendemaster, tårne og industriskorstene kan også være GI-punkter.

Hvordan findes GI-punkternes placering? # Punkterne kan findes i Kort & Matrikelstyrelsens fikspunktsregister - Valdemar - som man kan få adgang til via styrelsens hjemmeside, hvis man har et abonnement. Hvis man har et abonnement, kan man også få adgang til punkternes placering på matrikelkortet via Webmatriklen. # Skal man finde et GI-punkt via Valdemar eller Webmatriklen, kan det være en god idé at vide, hvordan et fikspunktsnummer er sammensat. Fikspunktsnummeret er sammensat af herredsnummeret og sognenummeret for det herred og sogn, som punktet er beliggende i. Opdelingen af landet i herreder og sogne er en ældgammel administrativ opdeling, som i dag stort set kun anvendes inden for matrikelvæsenet og kirken. Efter herreds- og sognenummeret kommer punktets løbenummer. GI-punkterne får tildelt et løbenummer i intervallet fra 1-10 og fra 801-1000. Et eksempel på et fikspunktsnummer til et GI-punkt kunne være 110-04-801, hvilket betyder, at punktet er et GI-punkt i Glud sogn i Bjerre herred. Denne tildeling af punktnumre gælder for de områder, der var sognekommuner indtil kommunalreformen i 1970. For de gamle købstadskommunerne er fikspunktsnummeret sammensat på en lidt anden måde: I disse områder starter alle fikspunkterne med bogstavet K samt købstadsnummeret. K'et står for købstad. Derefter følger løbenummeret, som tildeles på samme måde, som i de gamle sognekommuner. Da man digitaliserede fikspunktsregistret, var computerteknologien ikke nær så udviklet, som den er i dag. Computerne havde dengang ikke mulighed for at gemme både bogstaver og tal i samme felt, hvorfor man erstattede K'et med tallet 200, hvilket man den dag i dag kan møde. Et eksempel på et fikspunktnummer for et GI-punkt i en gammel købstadskommune kunne være K-64-010, hvilket vil være et GI-punkt i Horsens købstad. Denne tildeling blev kun brugt i købstadskommunerne. Da kommunerne var meget små før kommunalreformen i 1970, er de områder, som tilhørte købstadskommunen, ofte kun de central beliggende dele af købstaden i dag. De områder, hvor forstæderne ligger i dag, tilhørte ofte sognekommunerne rundt om købstadskommunen, og derfor fik fikspunkterne der tildelt fikspunktsnumre efter sognet.

Her er et eksempel på et opslag i Valdemar på et GI-punkt. # Først får man vist fikspunktsnummeret - her er det fikspunktnummer 110-04-801. Endvidere kan vi se, hvornår opslaget er foretaget - d. 7. februar 2008 kl. 20:12. Kort & Matrikelstyrelsen har en database med alle observationer til GI-punkterne. Hvis der etableres et nyt GI-punkt eller der foretages nye observationer til et eksisterende fikspunkt i området, vil Kort & Matrikelstyrelsen foretage en nyudjævning af fikspunktskoordinaterne i området. Har man fået fat i en skitse, der ikke er udskrevet for nyligt, bør man tjekke på Valdemar, om punktet har fået nyberegnet sine koordinater, siden skitsen blev udskrevet. Endvidere kan Kort & Matrikelstyrelsen have fået oplysninger om, at et punkt er tabtgået. ## Derudover får man oplysninger om punktets koordinater samt det koordinatsystem, som koordinaterne er opgivet i. I dette tilfælde er koordinaterne opgivet i UTM zone 32 med datummet EUREF89. Man får vist, hvornår punktets koordinater er blevet beregnet sidste gang. For dette punkt blev koordinaterne senest beregnet juleaftensdag i 1989 kl. 12:00. ## Punktets afmærkning fremgår af fikspunktsskitsen. Her kan man se, at punktet er afmærket med en universalkalot. ## Der er en beskrivelse af, hvordan man finder punktet. # Endeligt er der 4 forskellige kort, som viser punktets placering. Kortene er i forskellige målforhold. Der er et oversigtskort, der viser punktets placering i forhold til overordnede veje og byer i området. Derefter går man tættere og tættere til punktet indtil man kommer til genfindingsskitsen, hvor der typisk er mål fra GI-punktet til faste terrængenstande således, at det er relativt nemt at finde punktet i marken, når man er udstyret med en søger og en spade. For nogle GI-punkter er der ikke en genfindingsskitse. Oftest er det punkter som kirkespir, TV-sendemaster o.lign., hvor genfindingsskitsen er overflødig.

Har man ikke adgang til Valdemar, kan man købe fikspunktsskitser ved henvendelse til Kort & Matrikelstyrelsen. De oplysninger, som man får på fikspunktsskitsen, er stort set de samme, som man kan finde på Valdemar. # Man kan se fikspunktsnummeret - her 110-04-801. ## Man kan se punktets koordinater. På fikspunktsskitserne er koordinatsystemet System 34. Det oplyses, hvornår koordinaterne er beregnet - i dette tilfælde i 1978. Man bør være opmærksom på, at det koordinatsæt, som er på fikspunktsskitserne, er det koordinatsæt, som punktet havde, da skitsen blev tegnet. Hvis punktet har fået nyberegnet sine koordinater, siden skitsen blev tegnet, er det ikke altid rettet på skitsen. Kort & Matrikelstyrelsen vil derimod stemple fikspunktsskitsen med teksten "Koordinaterne er ikke gældende" og vedlægge en udskift fra Valdemar med de senest beregnede koordinater til punktet. ## Punktets afmærkning fremgår af skitsen. ## Man kan også læse en beskrivelse af, hvordan man finder punktet. # Og endeligt er der en genfindingsskitse med mål til de nærmeste faste terrængenstande, der gør det muligt at finde punktet, når man er udstyret med en søger og en spade.

GI-punkterne - og for øvrigt også MV-punkterne - kan findes på matrikelkortet. Her er et eksempel på et opslag i Webmatriklen. # GI- og MV-punkterne er vist med samme signatur på matrikelkortet. Det er kun ud fra fikspunktsnummeret, at man kan afgøre, hvorvidt et punkt er et GI- eller MV-punkt. På matrikelkortet er GI- og MV-punkterne oftest kun angivet med løbenummeret. Herredsnummeret og sognenummeret må man så finde på anden vis. Kender man ejerlavskoden for det ejerlav, hvor fikspunktet er beliggende, kender man også herreds- og sognenummeret, fordi en ejerlavskode er sammensat af herredsnummeret, sognenummeret og ejerlavsnummeret. De to første tal i ejerlavskoden er altså fælles for ejerlavet og fikspunkterne i ejerlavet.

GI-punkterne Punkterne etableres af Kort & Matrikelstyrelsen (KMS). Punkterne blev tidligere etableret af Geodætisk Institut (GI) og før det af Den danske Gradmåling (GM) Der er registreret ca. 22.000 punkter De placeres ofte på høje (f.eks. gravhøje, bavnehøje o. lign.) samt i markskel De har en nabomiddelfejl på 1-2 cm/km GI-punkter kan være planfikspunkter, højdefikspunkter eller kombinerede plan- og højdefikspunkter

Postament

Fredningsplade på et postament

Universalkalot

Fikspunktsblok

GI-punkter på eksisterende bygningsværker

Hvordan findes GI-punkternes placering? Punkternes placering kan findes på Valdemar samt på matrikelkortet. De tildeles fikspunktnummer efter følgende princip: Herredsnummer-sognenummer-løbenummer Løbenummeret er fra 1-10 og fra 801-1000 f.eks. 110-04-801 (Bjerre herred, Glud sogn) K (eller 200)-købstadsnummer-løbenummer Løbenummeret er fra 1-10 og fra 801-1000 f.eks. K-64-010 (Horsens købstad)

Eksempel på opslag i Valdemar

Eksempel på en fikspunktsskitse

Matrikelkortet