Introduktion til System 34

+4

No comments posted yet

Comments

Slide 1

System-34 er et landsdækkende koordinatsystem, som anvendes i Danmark til forskellige kort – bl.a. det tekniske kort og matrikelkortet. Etablering af systemet blev påbegyndt i 1922, og i ’34 blev systemet færdigmålt og beregnet, hvoraf navnet System 34. System 34 er etableret som et trekantsnet - også kaldet et triangulationsnet bestående af omkring 70 punkter med en gennemsnitlig indbyrdes afstand på ca. 40 km. Disse punkter kaldes for 1. ordens punkter. Man har målt vinklerne i alle trekanter med en teodolit med en horisontalkreds på 27 cm for at opnå en høj nøjagtighed i aflæsningen. Endvidere er alle retninger målt med 12 fulde satser. En sats består i, at man måler retningen til et punkt i både 1. og 2. kikkertstilling, så dvs. at alle retninger er målt 24 gange. Man valgte at etablere System 34 som et trekantsnet, fordi man i 1930’erne ikke kunne måle afstande over længere strækninger, idet man kun kunne gøre dette med målebånd. Derfor valgte man kun at måle 5 afstande fordelt over hele landet. Disse 5 afstande er målt med basistråde fremstillet af en legering af stål og nikkel, som er meget lidt følsom over for temperaturpåvirkninger. Basistrådene havde en længde på 24 m. I 1927 og igen i ’33 blev de 5 afstande målt. Man målte: # Langs landevejen mellem Aalborg og Hjørring ved Brønderslev, hvor der blev målt en afstand af 7656 m # Langs landevejen mellem Galten og Låsby, hvor der blev målt en afstand af 2880m. # Langs landevejen mellem Tarm og Skjern, hvor der blev målt en afstand af 2400m. # Langs landevejen mellem Ribe og Tønder ved byen Døstrup, hvor der blev målt en afstand af 10656 m # Og langs landevejen mellem Sakskøbing og Nykøbing Falster ved byen Radsted, hvor der blev målt en afstand af 6768 m. Når man kender en afstand og 3 vinkler i en trekant, er man som bekendt i stand til at beregne længden af de andre sider i trekanten. I et trekantsnet indgår en side i 2 trekanter. Dette betyder, at når man har beregnet længden af siderne i en trekant, kan man beregne længden af siderne i nabotrekanten, hvorefter man efter en del beregninger kan beregne længden af alle siderne i alle trekanter. # Da længden af de sider, som man har målt, varierer fra ca. 2,5-10,5 km, og disse afstande bruges til at beregne afstande på ca. 40 km, er det meget væsentligt for nettets nøjagtighed, at de enkelte afstande er målt meget nøjagtigt. # Koordinatakserne er placeret således, at Y-aksen går mod nord og X-aksen går mod vest. Dvs. koordinatsystemet er spejlet omkring Y-aksen i forhold til et matematisk koordinatsystem. # Agri Bavnehøj på Mols har fået tildelt koordinaterne Y=200.000 m og X=200.000 m. Bemærk, at man i System 34 almindeligvis vælger at opgive Y-koordinaten før X-koordinaten. # For at orientere koordinatsystemet har man valgt, at retningsvinklen fra Agri Bavnehøj mod Lysnet skulle være 27,245 gon. Dermed bliver koordinatsystemets origo placeret ved Rügen i Tyskland. Fordelen derved er, at alle koordinater i System 34 er positive. # Et eksempel på et koordinatsæt i System 34 kunne være koordinatsættet til MV-punktet placeret ved parkeringspladsen ved Blok F på CMØ. Som en tommefingerregel kan man sige, at Y-koordinaten for punkter i Horsens-området er på ca. 160.000 m og X-koordinaten er på ca. 240.000 m. ## Bornholm er ikke omfattet af System 34. Bornholm har sit eget koordinatsystem, System 45. Dette system minder meget om System 34, men er naturligvis meget mindre. Koordinatsystemet er vendt på samme måde som System 34 med X-aksen mod vest og Y-aksen mod nord. Systemets hovedpunkt er Rytterknægten, som har fået koordinaterne Y=50.000m og X=50.000m, og for at orientere System 45 har man sat retningsvinklen mod Simblegård til 53,013 gon.

Slide 2

Siden System 34's etablering har man udbygget systemet. F.eks. har man udbygget systemet med punkter i Midtjylland, omkring Læsø og på Sydfyn således, at System 34 i dag dækker hele landet. Disse punkter kaldes for 2. ordens punkter. I 1961 og '62 blev alle afstande i nettet målt, da Geodætisk Institut kom i besiddelse af deres første afstandsmåler. I 1950’erne besluttes det, at naboafstanden mellem GI-punkterne ikke måtte være større end 2 km, derfor blev nettet fortættet med 3. ordens punkt således, at der i dag er ca. 22.000 GI-punkter i alt. Siden hen har man forbedret nettet ved at foretage yderligere målinger mellem GI-punkterne og ved at etablere nye punkter, hvor disse enten manglede eller var tabtgået. Senest har man forbedret nettet ved at måle udvalgte punkter med GPS. Disse forbedrede observationer har man brugt til at nyberegne nettet med, idet man har en samlet database, hvori samtlige observationer til alle punkter er samlet, hvorved man kan foretage en nyudjævning af punkterne i et område, når man har nye observationer til nogle få udvalgte punkter. System 34 er i dag under udfasning til fordel for UTM og KP2000. Der er flere årsager til dette, men to af årsagerne er, at System 34 altid mest har været brugt som projektion for matrikelkortet samt de tekniske kort, men ikke for topografiske kort, færdselskort o.lign. I dag, hvor mange forskellige kortdata ofte læses sammen til et kort f.eks. i et GIS, er det besværligt at håndtere, hvis kortene ikke ligger i samme koordinatsystem. Det bliver heller ikke nemmere af, at der er mange, der i dag dagligt arbejder med kort, som ikke har den grundlæggende viden om projektioner og deres forskelle. Endvidere er System 34 defineret før, der var noget, der hed GPS. Formelt set sker der en forringelse af punkternes nøjagtighed, hvis de skal omregnes til System 34, fordi der ikke findes en entydig omregning fra WGS84, som er GPS'ens koordinatsystem, til System 34. Imidlertid har denne forringelse af nøjagtighed ikke medført problemer i det praktiske liv. Selv om System 34 er under udfasning til fordel for UTM og KP2000, vil vi i mange år endnu skulle arbejde med System 34, idet eksisterende kort endnu er i System 34. Og desuden vil mange mindre kortejere ikke ønske at skifte til UTM, da de er fuldt ud tilfredse med at arbejde i System 34.

Slide 1

Introduktion til System 34 Brønderslev 7656 m Tarm 2400 m Galten 2880 m Døstrup 10656 m Sakskøbing 6768 m Agri Bavnehøj Y=200.000m og X=200.000m Lysnet α=27,245 gon Y X X Y Rytterknægten Y=50.000 m og X=50.000 m Simblegård α=53,013 gon System 45 Eksempel på koordinatsæt i System 34 MV-punkt K-64-364 (beliggende på Chr. M. Østergårdsvej 4) Y=160.323,61 m X=240.601,46 m

Slide 2

Introduktion til System 34 - fortsat

URL: